Find din ferie
![]() |
![]() Inkvartering og værelsestyperBiking Bornholm samarbejder med mange overnatningssteder på Bornholm. Vi har udvalgte de bedste inden for hotel, pensionat, Bed & Breakfast, vandrerhjem og camping til at indgå i vores cykelpakkerejser.
Vandrerhjem
På vandrerhjem kan værelserne være både med eget bad/toilet eller med fælles bad/toilet. det vil altid være oplyst på bestillingen hvilken type værelser der indgår i cykelpakken på de enkelte overnatningssteder.
På vandrerhjem er der adgang til fælles køkken hvor man selv kan tilberede sin mad.
Pensionat
Et pensionat er et mindre familieejet overnatningssted der har en hyggelig og hjemlig atmosfære. Værelserne har en god standard uden ekstra luksus. Der vil på de fleste steder være eget bad/toilet på alle værelser. Hvis der ikke findes eget bad/toilet vil det tydeligt fremgå af bestillingen.
Bed & Breakfast og private værelser
Typisk et lille overnatningssted med få værelser af forskellig standard. Kan også være ophold på et selvbetjeningshotel.
Hotel
Alle hoteller der indgår i cykelpakker har en god standard svarende til 3 eller 4-stjernet standard. De her reception og restaurant og nogle har indendørs eller udendørs swimmingpool.
Herunder findes en oversigt over de værelsestyper der indgår i de forskellige cykelpakkerejser og en beskrivelse af hvilken standard der findes.
Dobbeltværelse:
Ved bestilling af en C: Hotel/pensionpakke med kombineret ophold på pension/hotel kan der indgå mindre dobbeltværelser med dobbeltseng, 2 enkeltsenge eller 1½ mandsseng. Det er værelser med en almindelig god standard med en enkel indretning. Værelserne kan gå under betegnelsen budgetværelser eller cykelværelser. Værelserne har ofte ikke egen balkon eller terreasse.
Ved bestilling af en D: Hotelpakke med ophold på hoteller med 3 & 4-stjernet standard indgår værelse af varierende størrelse med med enten dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. På mange hoteller vil der være enten egen terrasse eller balkon. Familieværelse eller 3-sengs og 4-sengs-værelse:
Ved bestilling af B: Børne-Pakken og C: Hotel/pensionpakken til mere end 2 personer kan der indgå dobbeltværelse med en/to ekstrasenge eller opredning på sovesofa. Disse værelser kan ofte opleves som lidt små og trange.
Familieværelser på vandrerhjem
Ved bestilling af B: Børne-pakken med ophold på vandrerhjem kan være med køjesenge. Det vil fremgå af endelig rejseplan om værelserne har eget eller fælles bad/toilet.
Enkeltværelse:
Mindre værelse med en enkeltseng, Ofte ikke samme standard som øvrige værelser på hotellet. Indkvarteringen - sengetyper
Ekstrasenge/opredning/sovesofa: Anbefales til børn, da sengene ofte kun er 190 cm lange og ikke nødvendigvis samme standard som de faste senge. Såfremt du har brug for en baby/barneseng, meddeles dette til Biking Bornholm. Mange steder kan mindre børn 0-2 år sove hos forældre. Indkvarteringen - generelt Med mindre andet er skrevet har alle værelsestyper eget WC, badeværelse med enten brusekabine eller badekar. Ankomst og check-in
Der kan normalt checkes ind fra kl. 15.00. Hvis du ankommer til hotellet senere end kl. 17.00 til hotellet, bedes du senest på ankomstdagen meddele planlagt ankomsttidspunkt til overnatningsstedet. Afrejse senest kl. 10.00. Udstyr og forplejning
Der er altid sengelinned og håndklæder på overnatningsstedet med mindre andet er oplyst på bestillingen, dog skal man selv medbringe håndklæder til strand og pool. Der indgår altid morgenmad med mindre andet er oplyst. Rengøring af værelser og lejligheder ved afrejse er normalt inkluderet med mindre andet er oplyst. |
Biking Bornholm | Strandvejen 63 - 3770 Allinge | Tlf.: 56 97 27 40 | mailto:info@biking.dk










