Find din ferie
![]() |
![]() Transport til BornholmTuren kan starte fra Københavns Hovedbanegård med Bornholmerbussen eller direkte med færge fra Ystad, Køge eller Sassnitz med BornholmsTrafikkens færger til Rønne.
Se aktuelle sejltider her De fleste der tager på cykelferie på Bornholm vælger at rejse med Bornholmerbussen fra Københavns Hovedbanegård over Sverige til Ystad og med BornholmsTrafikkens katamaranfærge til Rønne. Hele turen kan gøres på lidt mindre end 3 timer. Bornholmerbussen har 4-5 afgange dagligt i højsæsonen. De mange afgange og den korte rejsetid gør planlægningen af cykelferien meget fleksibel.
OBS! DER KAN IKKE MEDTAGES EGNE CYKLER MED BORNHOLMERBUSSEN.
Hvis man ønsker at rejse med egne cykler er der 4 muligheder:
1. Man kan rejse med Intercity tog med DSB fra Københavns Hovedbanegård til Ystad og derfra videre med BornholmsTrafikkens færge. Når man rejser med toget med cykel skal man have en pladsbestilling til person med cykel. Billetter til toget kan tidligst bestilles 2 måneder før afrejsen.
2. Man kan køre i egen bil med cykler over Øresundsbroen til Ystad hvor man kan vælge at stille bilen på langtidsparkering og rejse uden bil med cykler til Bornholm. Eller man kan tage bilen med til Bornholm på overfarten Ystad/Rønne og herefter stille bilen på langtidsparkering ved havnen i Rønne.
På Ystadruten er der mange daglige afgange. Sejladsen er med en Katamaranfærge hvor overfarten tager 75 min. eller med de konventionelle færger hvor sejladsen tager 2½ time.
3. Man kan også rejse med færgen fra Køge til Rønne og medtage egne cykler.
På Køgeruten er sejltiden på natsejladsen 6½ time. Der sejles dagligt både fra Køge og Rønne kl. 23.30 med ankomst kl. 06.00 om morgen. I højsæsonen er der udover også dagsejlads fredag-lørdag-søndag og mandag med afgang fra Køge kl. 08.00 med ankomst til Rønne kl. 13.45 her er sejltiden 5 timer 45 min. Fra Rønne sejles der kl.14.30 med ankomst til Køge kl. 20.30 her er sejltiden 6 timer. På Køgeruten er det muligt at medtage egne cykler. Det er gratis at overnatte i flysædder i salonnen på færgen. Der kan også tilkøbes kahyt med køje på overfarten.
4. Fra Sassnitz sejler færgen til Rønne. På denne overfart kan man rejse med og uden bil og cykler. I Højsæsonen må man bestille billetter i god tid da det ellers er det vanskeligt at få plads på færgen i dagtimerne i weekenden.
Du kan også flyve til Bornholm - skriv efter et tilbud på en ferie med flyrejse til Bornholm her
|
Biking Bornholm | Strandvejen 63 - 3770 Allinge | Tlf.: 56 97 27 40 | mailto:info@biking.dk










